
Lidt mere om Kristian Haagen
Med en baggrund som passioneret ur-samler, konsulent i industrien samt mangeårig vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Auktioner, kan Kristian underholde med facts og fortællinger og bringe nyt fra den spændende auktionsverden, hvor den ene verdensrekord efter den anden slås fra podiet. Kristian Haagen har udgivet intet mindre end otte bøger om armbåndsure og vil medbringe sin seneste udgivelse “Hashtags & Watches III” som kan købes på dagen. Haagen signerer naturligvis alle solgte bøger på aftenen.
