Mads' foredrag indeholder to dele. I den første del vil han dele sin viden om komposition med billedeksempler fra de forskellige rejsemål. I den anden del vil Mads dykke ned i de muligheder du har for at lave smuk landskabsfotografering i Danmark.

Det er gratis at deltage. Der er dog begrænsede pladser, så book din billet med det samme.

 

OBS: Begge foredrag er udsolgt. Der er dog mulighed for at skrive sig på venteliste, hvis vi får afbud.

TID & STED

AARHUS:
Onsdag d. 12. marts 2025

Goecker since 1862
Sindalsvej 30
2400 København NV

Kl. 17.00 - 19.00

 

TID & STED

KØBENHAVN:
Torsdag d. 13. marts 2025

Goecker since 1862
Svanevej 24
2400 København NV

Kl. 15.00 - 17.00

 

Mød Mads Peter Iversen

Mads Peter Iversen er en dansk fotograf kendt for sit arbejde inden for landskabs- og naturfotografi. Han har en stor tilstedeværelse på sociale medier, hvor han deler sine billeder og giver tips om fotografering.

Mads' YouTube kanal, der fokuserer på undervisning indenfor landskabs- og naturfotografering har næsten en kvart million følgere fra hele verden. Mads fokuserer på at fange naturens skønhed og har ofte en stemningsfuld tilgang til sine billeder. Island, Færøerne, Storbritannien og Italien samt de arktiske egne er hans primære rejsemål, hvor han fotograferer alt fra storslåede bjerge over dramatiske gletsjere, funklende polarlys, historiske områder og sprudlende vulkaner til de mere rolige og atmosfæriske dale og bakker.

Mads' hjertebarn er dog Danmark, hvor han går på opdagelse og finder de perler, som viser at Danmark virkelig er et yndigt land! 

web: www.mpiphoto.dk  IG: @madspeteriversen_photography

 



Se og prøv det store Sony line-up på dagen

Kom og se de nyeste Sony Alpha kameraer og hele det store objektiv line-up.
Digital Imaging Specialist, Martin Bang Hansen, står klar til at svare på dine spørgsmål om det imponerende Sony program.